Vindenergimesse i Hamborg

Når WindEnergy Hamburg afholdes i denne uge, kan du finde Grenaa Havn i Den Danske Pavillon, hal B1.EG stand nummer 504, hvor vi blandt andet står sammen med DWP System Suppliers.

WindEnergy Hamburg er et af de allerstørste vind energi messer i verden og vi er klar til at fortælle nuværende og kommende kunder om de faciliteter, vi kan tilbyde på Grenaa havn. Det lige fra vores erfaringer om at være primær havn for Anholt Havvindmøllepark til vores gode besejlingsforhold og bassindybder.

Vindmøllevinger på Grenaa havn

På WindEnergy Hamburg vil vi selvfølgelig tale om, hvad vi helt generelt kan tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere. Men der er også tre meget vind specifikke ting, vi gerne vil tale om. Det er offshore vindmølleparker, det er flydende havvindmølleparker og sidst men ikke mindst vil vi gerne tale om Power-to-X, som i daglig tale bare kaldes PTX.

Alle tre ting er en del af den grønne omstilling som ikke bare Danmark, men hele verden nu og i de næste mange år skal udvikle. På Grenaa Havn har vi erfaringen og viljen, til at understøtte de virksomheder og projekter som skal drive den grønne omstilling fremad, hurtigere end vi havde forestillet os for bare et lille år siden. Allerede nu ser vi ind i en vinter, hvor der kan blive mangel på el, blandt andet fordi der mangler naturgas på det europæiske marked og med EU’s Marienborgaftale er der sat turbo på vind- og solenergi i hele EU. I det lys er Grenaa Havn en aktiv og ansvarlig medspiller i den grønne omstilling – vi glæder os til fire spændende vindenergidage i Hamborg.

Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus-foto.dk