Stillingsopslag

 Stillingsopslag foto- og videojournalist

Stillingsopslag

Kan du fortælle og formidle om en af Danmarks største erhvervs- og industrihavne? 

Download stillingsopslaget her som PDF. 


Foto- og videojournalist med gode formidlingsevner 

Til Grenaa Havns marketingafdeling søger vi en foto- og videojournalist, der brænder for at opsøge og formidle interessante og relevante historier fra og om havnen – på deltid eller fuld tid. Det gælder lige fra de tunge erhvervsartikler for Grenaa Havn, til nyheder eller SoMe for vores datterselskaber Anholt Havn og Sydhavnen. Vores sigte er både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Der vil være primært fokus på fotos, video, droneoptagelser samt velformuleret indhold til vores kommunikationskanaler i bred forstand. Fra pressemeddelelser til kreative SoMe tekster.

DIN PROFIL

Du er diplomatisk i din kommunikation med kolleger, kunder og eksterne samarbejdspartnere. Du vil få en bred kontaktflade og komme ud på havnen for research og for at bringe de gode historier frem, visuelt såvel som skriftligt. Dit skriftlige niveau på dansk er højt – også gerne på engelsk.

  • Du har en skarp pen og kameraet er fokuseret
  • Du planlægger, styrer og eksekverer produktion til web og sociale medier
  • Du er opsøgende og har en struktureret tilgang til opgaverne
  • Du tager ejerskab over dine opgaver og sikrer, at de bliver løst rettidigt og i høj kvalitet
  • Du har fingeren på pulsen ift. on-line tilstedeværelse
  • Du udstråler engagement og motivation
  • Du kan være freelance i dag – måske med en journalistuddannelse
  • Du vil være vild med at træde ind i travl hverdag – med plads til humor.

OPGAVEEKSEMPLER

  • Nyhedsproduktion til Grenaa Havn og datterselskaber
  • Udarbejdelse af cases og erhvervsartikler
  • Tekst-, foto- og videoproduktion (manus, planlægning, interview, optagelser, lyssætning, klipning)
  • Pressemateriale
  • Content produktion til hjemmesider og sociale medier
  • Brochureindhold til vores forretningsområder
  • Administrative opgaver relateret til marketingafdelingen

ORGANISATIONEN

Omgangstonen på kajen og i Havnecentret, hvor vi bor, er uformel og med plads til humor. Vi tilbyder gode forhold for vores medarbejdere, sundheds- og uddannelsesordning og ikke mindst fantastisk kaffe, frugtordning og hyggelige personalearrangementer. Vi er 22 dygtige M/K, fordelt på drift og administration. Derfor en lille, men til gengæld meget fleksibel organisation.

Du bliver en del af marketingafdelingen, som understøtter ledelsen og organisationen med professionelle marketingmaterialer til mange formål. Arbejdet er overordnet forankret i vores strategi- og bæredygtighedsstrategi Partnerskabshavn for en grøn verden 2025. Vi kan ikke dreje ”hele skuden” på en gang, men vi har udvalgt nogle strategisk vigtige områder, hvor vi gør en dedikeret indsats. Det vil vi gerne formidle til vores omverden. Både for at dele viden om, hvordan en industri- og erhvervshavn kan arbejde med verdensmål og grøn omstilling, men også for at give inspiration videre til fælles gavn. Vi er dog også en organisation i en omskiftelig og travl hverdag, hvor opgaver opstår i løbet af en dag. Vi er derfor omstillingsparate og fleksible – for vore kolleger og for vore kunder og samarbejdspartnere.

KONTAKTFLADE

Du vil få et tæt samarbejde med vores CEO, Henrik Carstensen og vores Marketing Manager | PA, Pia Møller Christensen, som også bliver din daglige leder.

ANSÆTTELSESFORHOLD

Ansættelse snarest muligt og senest 1. august 2022. Løn i henhold til kvalifikationer. Pensionsordning tilbydes naturligvis. En deltidsstilling på min. 30 timer ugentligt kan være en mulighed, hvis det er attraktivt for dig.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så send os din ansøgning snarest muligt. Gerne som video, hvor du har muligheden for at give os et indblik i dit potentiale som havnekommunikatør.

Vigtigt: din ansøgning skal sendes via Vis e-mail mærket ”Marketing”

Hvis du har spørgsmål kontakt Pia Møller Christensen på 21 71 98 52 eller Vis e-mail

Vi glæder os til at høre fra dig! Ta’ et kig rundt på hjemmesiden og følg gerne med på Facebook og Linkedin.