Slæbebåden Nadir har ny fast base i Grenaa

"Grenaa Havn har central beliggenhed"

Da slæbebåden Nadir sidste år lå i Grenaa Havn, oplevede ejeren Jan Møller, at Nadir blev tilkaldt til en del opgaver:

”Skibsagenderne slår de nærmeste slæbebåde op på AIS, når der er en opgave, og her oplevede vi altså at få mange henvendelser”.

Det er på baggrund af denne erfaring, at Jan møller, som er indehaver af Agger Tug ApS har valgt at flytte Nadirs faste base fra Thyborøn til Grenaa:

”Grenaa Havn er beliggende midt i alt, der sker på østkysten. Det er den bedste beliggenhed i forhold til de jobs vi har rundt omkring i bl.a. Sverige og Sjælland. Derudover kommer der også større og større skibe og pramme til Grenaa, som vi kan løse opgaver for”.

 

Løser opgaver døgnet rundt, året rundt

Nadir er 26,5 m lang og kan hive 30 tons med to anker ude. Den står til rådighed døgnet rundt, året rundt. Ønsker du flere informationer om Nadir, eller få et tilbud på slæb eller bjergning så læs mere her