Fornæs straffes for at gøre det rigtige

  • slider image
  • slider image
  • slider image
  • slider image

Konkurrenceevnen svækkes

Vidt forskellige EU-regler om skibsophugning svækker konkurrenceevnen hos Fornæs ApS i Grenaa.

Fornæs ApS på havnen i Grenaa har gennem årene investeret store summer i at være forrest, når det gælder hensyn til miljøet. Siden 1993 har virksomheden arbejdet med ophugning og genanvendelse af materialer fra skibe. Det sker på et miljøgodkendt kajanlæg, der – som ét af kun to anlæg i Danmark – har alle de godkendelser, som kræves for at være optaget på den europæiske liste jfr. artikel 13 i EU’s skibsophugningsforordning.

”Vi anstrenger os for at gøre det så rigtigt som muligt. Men vi bliver reelt straffet for det, fordi reglerne for skibsophugning tolkes vidt forskelligt i EU-landene”, siger Keld Kokholm fra Fornæs.
 

Hør Peter Niemann, Fornæs ApS, forklare problematikken her:


Et konkret problem er det restaffald, der opstår ved ophugningen af skibet. Når alle anvendelige dele og metalskrot m.v. er udskilt og videresendt til genanvendelse, står Fornæs tilbage med en vis mængde restaffald, som skal sendes til deponi. Det sker hos Norddjurs Kommune, og Fornæs betaler en statsafgift pr. ton affald, der sendes til deponi. Den er på 425 kr. pr. ton – et beløb, der er fastsat af Miljøstyrelsen og som ligger over, hvad mange af Fornæs’ konkurrenter i andre EU-lande betaler.

”Samlet set kunne vi nok byde mellem 7 og 12% mere for de skibe, vi køber ind til ophugning, hvis vi havde samme afgiftsregler som et gennemsnit af vore konkurrenter i EU-landene”, siger Keld Kokholm.
 

DOBBELT PROBLEM

Hos Fornæs udgør restaffaldet et dobbelt problem, fordi mængden af restaffald får stor økonomisk betydning. Definitionen af typerne af restaffald fastlægges af den enkelte kommune, og en ophugning hos Fornæs ApS genererer typisk en restaffaldsmængde på cirka 10% af skibets bruttovægt. I andre EU-lande er den tilsvarende mængde restaffald typisk på mellem 2 og 5% samtidig med, at der generelt betales mindre for at komme af med affaldet.

”Vi vil gerne gå forrest, når det drejer sig om at ophugge skibe så miljøskånsomt som muligt. Men vi føler, vi bliver straffet, fordi andre EU-lande ikke tolker regelsættene, som vi gør i Danmark. Det betyder, at ophugning i andre lande kan foregå lovligt – men uden at virksomhederne har investeret de samme summer i miljøforanstaltninger, som Fornæs har. Vores konkurrenceevne bliver svækket, og det er økonomisk attraktivt for rederne at få foretaget ophugningen i andre lande, hvor de bliver budt mere for skibet, fordi omkostningerne ved ophugningen er mindre end hos os. Miljøbelastningen på vores økonomi er simpelthen blevet for stor”, siger Keld Kokholm.

”I forvejen kan vi slet ikke konkurrere med lande som f.eks. Tyrkiet, hvor skibe ophugges direkte på flodbredden – nærmest uden hensyn til miljøet”, siger Keld Kokholm. Men også inden for EU tolkes reglerne vidt forskelligt. F.eks. i Belgien tillades det at ophugge skibe på slæbesteder uden spildevandsopsamling og andre miljøforanstaltninger, der kommer i nærheden af de krav, der stilles til virksomheder, som står på den europæiske liste i henhold til artikel 13 i EU’s skibsophugningsforordning.
 

KUNNE ANSÆTTE 10 MAND MERE

”Vi har gjort, som politikerne ønsker, og jeg er enig i, at vi skal tage størst muligt hensyn til miljøet. Men så må politikerne også gøre en indsats for, at vi kommer til at arbejde under ens vilkår i EU”, siger Keld Kokholm.

”En anden mulighed er at gøre det økonomisk attraktivt for rederne at få deres skibe ophugget så miljørigtigt som muligt. For eksempel kunne rederne få en del af deres tonnageskat på skibet retur, når de fik skibet ophugget hos et firma, der lever op til EU-reglerne. Andre lande har ordninger, der giver et økonomisk incitament til at tage miljøhensyn, når skibe skrottes. Det kunne man jo overveje i Danmark”, siger Keld Kokholm.

Fornæs vurderer, at virksomhedens stålaktiviteter kunne øges med op mod 200% af, hvad virksomheden producerer i dag, hvis konkurrencevilkårene blev justeret i EU. ”Vi kunne øge beskæftigelsen med mindst 10 ansatte, hvis reglerne blev harmoniseret. Og samtidig kunne vi skabe sikkerhed for, at ophugning af skibe fra EU-lande blev foretaget fuldt miljømæssigt forsvarligt”, siger Keld Kokholm.