Grøn varme til Grenaa

Grøn bølge rammer Grenaa

Trods investeringer på 165 mio. kr. i nyt varmeværk kan fjernvarmeforbrugerne i Grenaa se frem til lavere varmepriser. Forklaringen hedder flis.

Fjernvarmeforbrugerne i Grenaa har mere end én grund til at smile bredt: For det første er byens fjernvarme nu baseret på grøn, vedvarende energi. For det andet kan de se frem til lavere varmeregninger efter, at Grenaa Varmeværk i januar for første gang tændte op i det nybyggede værk, som udelukkende fyrer med flis.

Bag det store byggeri ligger en ’grøn’ beslutning. Varmeværket har bevidst satset på at forsyne forbrugerne med varme fra klima­ og miljøvenlig biomasse i frem­tiden. Samtidig har Grenaa Varmeværk satset på den nyeste teknologi, så det store varmeværk kan betjenes af kun fire med­ arbejdere, hvor der hidtil har været 17 ansat til at forsyne Grenaa med fjernvarme. Det er bl.a. i kraft af den effektivisering, at priserne ventes at falde.

Med en samlet investering på 165 mio. kr. er byggeriet af det nye flisværk et af de største anlægsarbejder i Norddjurs Kom mune i flere årtier. Projektet har undervejs været ramt af uforudsete store problemer, idet hovedleverandøren af anlægget gik konkurs midt i forløbet. Herefter valgte Grenaa Varmeværk med direktør Søren Gertsen i spidsen selv at stå for entreprisen og bygge værket færdigt sammen med underleverandører.

”Det kostede en sommerferie og nogle søvnløse nætter, men jeg er stolt over, at vi har kunnet holde tidsfristen så nogenlun­de og budgettet helt præcist”, siger Søren Gertsen.

EGEN PRODUKTION

Med det nye flisværk er der på flere måder taget hul på en ny epoke for Grenaa Varmeværk. Dels erstattes varmeproduktion med gasolie og affaldsforbrænding nu med biomasse, dels kommer Grenaa Varmeværk selv til at stå for hele sin varmeproduktion. Tidligere har Energiselskabet Verdo været leverandør af den primære del af varmen, som Grenaa Varmeværk så har distribueret ud til de cirka 5.500 forbrugere i Grenaa.

Tanken om ’grøn’ varme opstod, da kontrakten med Verdo blev opsagt med 5 års varsel, og i fremtiden vil omkring 95% af varmen fra Grenaa Varmeværk være baseret på vedvarende energi. Primært biomasse – men også varme fra de 12.000 kvadratmeter solvarmeanlæg, som senere i 2018 udvides med endnu 18.000 kvadrat­ meter på den store grund ved flisværket.

”Kun ved absolut spidsbelastning på de koldeste vinterdage må vi supplere med varme fra de konventionelle anlæg, der kører på gasolie. Omvendt vil vi i sommer­ ugerne kunne lukke ned for flisværket og dække behovet alene med solvarme”, siger Søren Gertsen.

FLIS FRA DJURSLAND – OG FRA NORGE

Grenaa Varmeværk er nu blevet ny kunde på markedet for biomasse. Den flis, vær­ket i Grenaa brænder, kommer for 80% vedkommende fra norske skove, mens 20% kommer fra skove på Djursland. 

”Vi har valgt at benytte såkaldt stamme­ flis, som er den form for flis, der giver de færreste restprodukter”, fortæller Søren Gertsen.

Værket venter at skulle bruge cirka 50.000 tons flis årligt, og heraf kommer de cirka 40.000 tons pr. skib fra Norge til hav­nen i Grenaa. ”Grenaa ligger ideelt placeret for den form for leverance. Fra Statkraft i Norge, der leverer al flis til os, er der kun 7­8 timers sejlads til Grenaa. Det giver os en rigtig god fleksibilitet”.

UDNYTTER BRÆNDSLET 116%

Han venter 10-­15 årlige skibsanløb, og lasterne af flis oplagres i første omgang på et særligt område på Grenaa Havn. Herfra fragtes biomassen kontinuerligt til de store siloer på Grenaa Varmeværk, hvorfra det fyres direkte ind i værkets to ovne. De har et gennemsnitligt forbrug på 200 tons i døgnet.

Den moderne teknologi på flisværket får den optimale varme ud af brændslet. Fak­tisk har værket en effektivitet på hele 116%, fordi forbrændingsovnene er suppleret med varmepumper og fordi der samtidigt hentes varme ud af røgen fra forbrændingen. Endda så meget, at den rensede røg kun er 20 grader varm, når den forlader værkets 55 meter høje skorsten.

Videoindslag med direktør Søren Gertsen, Grenaa Varmeværk