Innovativt Havnecenter

I det nye havnecenter, centralt placeret på havnen i Grenaa, er flere funktioner samlet under samme tag. Udlejning af både kursus- og mødelokaler samt kontorfællesskab med mulighed for lager- og produktionsfaciliteter gør det attraktivt for din virksomhed at placere sig midt i det pulserende havnemiljø.

Der er højt til loftet i de lyse og rummelige omgivelser med udsigt over havnebassinerne.

Sydhavnen vil over de kommende år blive transformeret fra et traditionelt havneområde til et innovativt område, der på sigt kommer til at udgøre en helt ny bydel i Grenaa.

ATTRAKTIVE KONTORFACILITETER TIL LEJE

Der er bred mulighed for at designe kontorets størrelse efter din virksomheds behov, hvilket er attraktivt for både de iværksættere, freelancere samt små og mellemstore virksomheder, som vi henvender os til.

Rammerne for innovation skabes bedst ved at forene forskellige kompetencer. Med en placering blandt andre ildsjæle er der gode fremtidsmuligheder i at opbygge et stærkt netværk på tværs af virksomheder og brancher. Her er det muligt at supplere med leje af lager- og produktionsfaciliteter, som giver plads til udvikling.

HOLD DIT MØDE I FLOTTE OMGIVELSER – TÆT VED KAJKANTEN

I havnecentret udlejes nyindrettede flotte mødelokaler og grupperum. Her tager vores reception hånd om dit møde og byder dine gæster velkommen. Mødelokalerne udlejes i det tidsrum, som passer til dit møde på time- eller dagsbasis. Hertil kan tilvælges fuld forplejning efter behov.



Mødefaciliteterne er udstyret med professionelt AV-udstyr, elegant trådløst præsentationsudstyr og fleksibelt whiteboard med flipover. Der tilbydes naturligvis gratis WiFi til alle gæster.

LAGER OG PRODUKTIONSFACILITETER GIVER PLADS TIL NYTÆNKNING

Profiler din virksomhed i Grenaa med et netværk på tværs af brancher og kombiner kontor med lager- og produktionsfaciliteter samme sted. Facilitetsløsningen kan udvides til specialopgaver i forbindelse med produktion.

Erhvervslejemålene er isolerede og indrettet med god loftshøjde til den strukturerede lagerstyring.

UNIK BELIGGENHED

Med havet som nabo har havnecentret en attraktiv placering tæt ved kajkanten. Infrastrukturen til og fra Grenaa forbedres løbende. Den nye omfartsvej mod nord og den sydgående ringvej giver direkte forbindelse til havneområdet såvel fra Randers som Aarhus. Ankommer man med fly via Aarhus Lufthavns mange ruter, er der en kort transporttid videre til havnen. Her tilbydes gode parkeringsforhold umiddelbart ved det nye havnecenter.


Kontakt os for at høre mere og booke lokaler.