Færge- & liniefart
Fra Grenaa Havns færgehavn er der forbindelse til Halmstad med Stena Line Grenaa og Anholt med Anholtfærgen. Fra 1. februar 2020 ændres Sverigesruten fra Grenaa-Varberg til Grenaa-Halmstad.
Læs mere om startskuddet til den nye Kattegatregion her.
Derudover anløber flere linieskibe og ro-ro-skibe i Grenaa for fragt af gods rundt i Norden.
Grenaa-Halmstad med Stena Line
Tag genvejen til Sverige med Stena Line Grenaa: Kør ombord på færgen fra Grenaa til Halmstad, og kom til Sverige på under 4,5 timer. Stena Line Grenaa har flere daglige overfarter mellem Grenaa og Halmstad.
Grenaa-Anholt med Anholtfærgen
Turen med Anholtfærgen fra Grenaa til Anholt varer ca. 3 timer. På den smukke Kattegatø, midt imellem Danmark og Sverige, venter der besøgende smuk natur og et enestående, stressfrit miljø. Se sejlplanen og book din billet online på anholtfergen.dk.
Transport til Grenaa færgehavn, parkeringsmuligheder m.m.
Det er nemt at komme til og fra færgehavnen i Grenaa, uanset om du er i bil eller med bus. Flixbus / Linie 888 fra København har stoppested direkte ved færgeterminalen. For busforbindelser fra Aarhus, Randers og Ebeltoft til Grenaa Trafikterminal, se rejseplanen.dk.
Der er ca. 3,5 km fra Grenaa Trafikterminal i centrum til havnen. Grenaa Station er direkte forbundet med Aarhus H via Letbanen. Køreplan herfor kan du finde på midttrafik.dk.
Hvis du ankommer til havnen i bil – og ikke skal have bilen med på færgen – finder du parkeringspladser ved færgeterminalen.
Mere information/kontakt
Rejseplanen.dk | Flixbus.dk | Midttrafik.dk
dk-taxi Grenaa tlf. (+45) 87 10 25 25
Liniefart til og fra Grenaa havn
NorLines sejler med bl.a. stykgods og større projektlaster på strækningen fra Oslofjorden og Vestnorge til Bergen samt på strækningen fra Kristiansand til Tromsø. Turen går ned til Swinoujscie i Polen for igen at laste nordgående til Grenaa. Finlandsruten starter i Haugesund, Norge, anløber havnen i Grenaa og sejler videre til Turku i Finland.